Om Madblogs.dk
Baggrund
I Oktober 2009 får den danske presse pludselig øje på at “Danskerne
er vilde med at blogge om mad”. De bringer en liste over danske mad-
blogge, men den er både mangelfuld og mangler flere af mine
favoritter.
En kommentar på madbloggen
Bergholts opskrifter satte gang i ideen, og et par dage efter
så denne side dagens lys for første gang.
Siden har i mange år været styret med hård hånd af
Kim Schulz, men i efteråret 2019 var systemet ved at være så
forældet at det ikke rigtig kunne betale sig at blive ved med at
lappe på det og vi troede egentlig også at udviklingen havde
løbet den her slags websites over ende, så siden blev pillet ned.
Det resulterede i et mindre stormløb på e-mail og sociale medier af
folk der insisterende efterspurgte hvornår tiden kom op igen.
Dette resulterede i at vi indgik partnerskab med
Mikkel Mikjær Christensen,
der brugte corona-krisen i foråret 2020 på at omskrive systemet og rydde
op i databasen hvilket resulterede i den version af siden som du
sidder og kigger på nu.
Vi regner med at fortsætte udviklingen, vi har en række ideer til
forbedringer – hvis du har forslag til forbedringer
hører vi også meget gerne fra dig.
Hvordan virker det?
De fleste blog systemer i dag, tilbyder et såkaldt RSS eller Atom feed
med det som skrives på bloggen. Kort fortalt betyder det at de, ud over
deres smarte hjemmeside, også lægger blog posteringerne i et simpelt
format i en enkelt fil (RSS eller Atom fil) som andre så kan trække på.
Det er netop dette madblogs.dk gør.
Vi trækker simpelthen på disse feeds, tjekker om der er nye blog
posteringer, og hvis der er, så vises de her på siden.
Dette foregår helt automatisk, cirka en gang i timen.
Sponsor eller annoncør?
Der er mange folk forbi denne side hver dag, og det er den perfekte måde
at få eksponeret din hjemmeside eller dit produkt over for en masse mad
interesserede folk.
Har du lyst at at være sponsor for madblogs.dk eller blot annoncere med
reklamer her på side, kan du kontakte os og høre nærmere omkring hvad vi
kan tilbyde dig.
Logoet her på siden er designet af Martin Riget Nielsen. Vi takker for et sjovt og brugbart logo.